ISO 9001 – Rådgivning og Audits!
merrild-jensen er specialiseret i ISO 9001 og hjælper med udvikling, implementering og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer.
Vores tilgang til ISO 9001
Vi tilbyder en af Danmarks bedste og mest effektive rådgivningsydelser inden for ISO 9001-certificeringer og -audits. Vores rådgivning begynder med en GAP-analyse, hvorefter vi er med jer hele vejen gennem udvikling, implementering og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet. I vores rådgivning undgår vi standardløsninger og sørger for, at ledelsessystemet er skræddersyet til jeres virksomheds behov. Vi har yderst konkurrencedygtige priser, og I vil få en personlig konsulent, der er med jer gennem hele certificeringsprocessen.
Kontakt merrild jensen
Vi kan kontaktes på 23 20 94 85 eller tmj@merrild-jensen.dk. Book et uforpligtende og gratis møde, hvor vi vil præsentere processen til, at I bedst muligt kan blive certificeret. Vi har mere end 20 års erfaring med kvalitetsledelsessystemer i forskellige virksomheder og brancher og yder kompetent rådgivning på både medarbejder- og direktionsniveau. Læs mere om vores tilgang til GAP-analyser og ISO-certificeringsløsninger her.
Audits
Ønsker I hjælp til jeres audits, så tilbyder vi også både at rådgive og at udføre jeres interne audits såvel som jeres leverandøraudits:
Ved et indledende uforpligtende møde laver vi en introduktion til vores metode og fremlægger en fremgangsmåde samt en opgavetilpasset pris.
Vi har opnået vores erfaring med audits ved gennemførsel af utallige interne og eksterne audits i flere forskellige brancher.
Audittyperne bliver tilpasset jeres behov og kan variere fra rene overensstemmelses-audits, procesaudit til værdiskabende audits eller gennem en kombination.
Med en effektiv og landsdækkende service sikrer vi jer en skræddersyet auditløsning – også for jeres leverandører i udlandet.
Læs mere om vores tilgang til audits her.
Hvad er ISO 9001?
ISO 9001 er en international standard for kvalitetsledelse. Et kvalitetsledelsessystem fungerer som et internt ledelsessystem i virksomheden, der har fokus på virksomhedens interessenter. Standarden tager udgangspunkt i metoderne Plan-Do-Check-Act og Risk Management og sikrer, at virksomheden driver en sund forretning og lægger vægt på løbende forbedringer. Kravene til ledelsessystemet fastsættes af ISO – International Organization of Standardization, som udgav den sidste version i 2015, hvilket gør ISO 9001:2015 til den gældende standard for kvalitetsledelse.
Standarden har et procesorienteret fokus og omfatter bl.a. kvalitetsledelse, dokumentkontrol, kundebehandling, ledelsesevaluering, intern revision og intern oplæring.