Så blev det sørme tid til hovedefterprøvning hos BE Teknik i forbindelse med certificering til ISO 9001 og ISO 14001 – og det gik fremragende 😊
merrild-jensen ApS var med som fluen på væggen – og det var fedt at se, hvordan BE Teknik brillierede ved alle spørgsmål.
Bureau Veritas fremhævede flere områder med god praksis, herunder:
– Kompetencestyring som et stærkt og anvendeligt styringsværktøj
– Klimakompenserende fragter
– Et velfungerende system til leverandørevaluering og -udvælgelse
– En engageret ledelse med fokus på løbende forbedringer og kultur
– Stor ros for implementering og ejerskab af systemet
BMF Systems – platformen blev også fremhævet som et godt eksempel på, hvordan et digitalt ledelsessystem kan sikre struktur og praktisk anvendelse fra start – integreret i virksomhedens eksisterende it-infrastruktur som en del af deres SharePoint-miljø.
BE Teknik ser nu frem til at drage fordel af certificeringen
– Internt: Skarpere processer, bedre styring af miljøforhold, tydeligere roller og større medarbejderinvolvering
– Eksternt: Styrket troværdighed, bedre konkurrenceevne i udbud og tydelig dokumentation af indsats på kvalitet og miljø
Tak for et stærkt samarbejde hele vejen igennem – og stort tillykke med resultatet herfra 💪

