Mange virksomheder kender følelsen. Der er blevet arbejdet intenst for at blive klar til certificering. Processer er kortlagt, risici vurderet, medarbejdere involveret. Systemet fungerer – og der er faktisk noget at være stolt af.
Men så kommer auditten. Og i stedet for at blive en konstruktiv dialog om styrker og forbedringer, bliver det en fejlfinderøvelse. Standarder bliver fortolket forskelligt, fokus flyttes væk fra praksis – og motivationen daler.
Og bagefter kommer regningen. Afvigelser, du knap nok forstår. En faktura med poster, du ikke havde set i pristabellen. Og følelsen af, at festen blev dyrere – og langt mindre meningsfuld – end forventet.
Hvad skal man se efter?
1️⃣ Hvilken akkreditering står bag – og hvad betyder den for jer?
Danske certificeringsorganer er ofte DANAK-akkrediterede, men der findes også organer, der er akkrediteret af UKAS (Storbritannien), SWEDAC (Sverige)eller andre nationale akkrediteringsorganer. Det er som udgangspunkt helt i orden – men spørg jer selv:
👉 Hvad siger jeres kunder og branche?
I nogle brancher betyder selve navnet på certificeringsorganet faktisk noget – og det navn står på jeres certifikat. Det kan derfor være værd at undersøge, hvordan det opfattes i jeres marked.
Vær også opmærksom på, om certificeringsorganet selv holder akkrediteringen, eller om de “låner” den fra et andet organ. Det kan have betydning for både kvalitet, kommunikation og sagsbehandling.
2️⃣ Hvem er auditorerne – og har de erfaring fra jeres virkelighed?
Et certificeringsorgan kan kun udstede certifikater inden for brancher, hvor de har de nødvendige koder. Men det fortæller ikke noget om kvaliteten af de enkelte auditorer.
Derfor: spørg, hvem der typisk auditerer jeres branche. Er de teoretikere med akademisk baggrund, eller har de selv stået på gulvet, siddet i projektafdelingen eller arbejdet med ledelsessystemer i praksis?
Bed gerne om at se auditorens CV. Det er helt legitimt – og en professionel certificeringspartner bør kunne dokumentere kompetencerne hos de personer, der skal auditere jer.
3️⃣ Pris og gennemsigtighed – er alt inkluderet?
Der kan være stor forskel på, hvordan priserne er sat sammen. Nogle tilbud ser billige ud ved første øjekast, men bliver dyrere, når transport, certifikatgebyr eller håndtering af afvigelser lægges oveni.
Spørg derfor:
- Er transport og rejsetid inkluderet? (Nogle auditorer kører gerne fra den ene ende af landet til den anden – og sender en regning derefter.)
- Er certifikatgebyr med?
- Er afvigelsesbehandling og rapportering inkluderet?
- Er år fire (fornyelsesauditten) regnet med? – En certificeringscyklus løber normalt over tre år, men prisen for den næste cyklus bør indgå i det samlede billede.
Kort sagt: Vælg det tilbud, der er gennemsigtigt og realistisk, ikke nødvendigvis det billigste.
4️⃣ Hvad siger andre virksomheder?
Tal med andre, der har samarbejdet med det certificeringsorgan, I overvejer. Hvordan oplevede de samarbejdet? Var auditten en god og lærerig proces – eller oplevede de primært kontrol og bureaukrati?
Et par korte telefonopkald i netværket kan spare jer for mange frustrationer senere.
Typiske faldgruber
- At vælge ud fra pris alene
- At tro, alle certificeringsorganer arbejder ens
- At overse betydningen af auditorens erfaring
- At glemme, at certifikatets navn og logo også sender et signal til markedet
Tjekliste før I vælger
✅ Vi har undersøgt, hvem der står bag akkrediteringen
✅ Vi har spurgt, hvem der auditerer vores branche – og set deres CV
✅ Vi har gennemgået pris og ydelser i detaljer
✅ Vi har sammenlignet mindst to tilbud
✅ Vi har talt med referencekunder
Et godt valg af certificeringsorgan giver ikke bare et certifikat – det giver et samarbejde, der styrker motivationen og gør ledelsessystemet til et reelt værktøj for udvikling.